Få undervisning, viden og rådgivning
Som forælder til et barn eller en ung i psykiatrien kan ansvaret føles stort, men du står ikke alene. Vi kan hjælpe på tre måder: undervisning, professionel pårørenderådgivning og online hjælp og råd.
Læs mere om alle tilbud på denne side.
Undervisning
Deltag i de moduler, der er relevante for dig:
- Sådan støtter du søskende, der er pårørende
- Samarbejde med kommunen
- Håndter de svære følelser og bekymringer
som forælder
Hvert modul varer to timer, og der er ingen faste hold. Undervisningen foregår på Børne og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup og Bispebjerg (udvides senere til andre regioner).


Online hjælp og råd
Få svar, viden og råd – lige når det passer dig. Vi har lavet en lang række artikler, værktøjer, videoer og podcasts til dig, som forælder til et barn eller en ung i psykiatrien.
Du kan også se indhold om dit barns diagnose.
Rådgivning til forældre
Få rådgivning på telefon eller mail af en professionel rådgiver, der forstår og kender din situation. Vi har psykologi-, social- og sundhedsfagligt uddannede rådgivere, som er eksperter i pårørenderelaterede problemstillinger.

