Mennesker med bipolar lidelse har gode muligheder for at komme sig fra deres perioder med mani eller depression. Men sygdommen og risikoen for nye anfald vil for de fleste være der resten af livet. Med den rigtige behandling vil de fleste mennesker med bipolar lidelse dog kunne leve et godt liv med familie, arbejde og fællesskab.
Forskellige typer bipolar lidelse
Man skelner overordnet mellem to slags bipolar lidelse. De bliver kaldt type I og type II. Opdelingen har betydning for behandlingen. I type I har man manier og i de fleste tilfælde depressioner. Det er den klassiske form for bipolar lidelse. I type II er de maniske faser mindre voldsomme og bliver i stedet kaldt hypomanier. Der er også en tredje type, hvor man har vedvarende svingninger mellem depressive og hypomane perioder. Det bliver kaldt cyklotomi.
Hvem bliver ramt af bipolar lidelse?
I følge Sundhed.dk har ca. én procent af befolkningen bipolar lidelse, men væsentlig færre får stillet diagnosen. Mænd og kvinder har lige stor risiko for at få sygdommen. De fleste, der bliver ramt af bipolar lidelse, bliver ramt i de sene teenageår. I de første år er de depressive symptomer typisk mere fremherskende end de maniske.
Få gode råd
Det kan være udfordrende at være pårørende til én med bipolar lidelse. Få Maj Vinbergs, overlæge og professor i psykiatri, tre gode råd til dig som pårørende
Symptomer på bipolar lidelse
Der er to meget forskellige grupper af symptomer på bipolar lidelse: Maniske og depressive. Begge dele kan være alvorligt. Når de maniske perioder er kortere og symptomerne er lettere, kaldes de hypomanier.
- Hyperaktivitet
- Overdrevet selvtillid
- Behov for at tale meget og i mange retninger
- Nedsat søvnbehov
- Rastløshed og uro
- Forstærket seksuel lyst
- Vrede og irritabilitet overfor andre
- Markante holdninger, ofte med lav tolerance overfor andres
- Nedtrykthed
- Nedsat energi
- Nedsat lyst
- Forringet søvn
- Nedsat appetit
- Nedsat koncentration og hukommelse
- Lavt selvværd og selvbebrejdelse
Behandling for bipolar lidelse
Formålet med behandlingen af bipolar lidelse er dels at afhjælpe de enkelte episoder/perioder og dels at forebygge, at der kommer nye episoder. Ved alvorlige anfald kan det være nødvendigt for mennesker med bipolar lidelse at blive indlagt. Det kan fx være for at få ro og søvn og i særligt akutte situationer for at forhindre selvmord.
Det vigtigste middel til behandling af bipolar lidelse er lithium. Lithium bliver både brugt under maniske og depressive perioder og til at forebygge nye episoder. Lithium kan være et meget effektivt middel, men det virker ikke for alle. Mange med bipolar får også antipsykotisk medicin til behandling af de svært maniske perioder og ind i mellem også til at behandle alvorlige depressioner.
Mange med bipolar lidelse har gavn af samtaleterapi, hvor de får hjælp og støtte til at forstå og håndtere symptomerne og de udfordringer, sygdommen giver. Nogle har også brug for hjælp til at håndtere situationer, der er opstået under maniske perioder.
Det er en vigtig hjælp for mange at lære om sygdommen, symptomerne og behandlingen. Det kan blandt andet hjælpe én til at følge behandlingen, forstå symptomerne og tage højde for dem i tide. Ligesom for alle andre psykiske sygdomme er det meget gavnligt, når de pårørende bliver involveret i psykoedukationen.
Under svære depressioner kan elektrochok (ECT-behandling) være en del af behandlingen.
Er bipolar lidelse arveligt?
Bipolar lidelse er arveligt, og dét kan have stor betydning for, om man udvikler bipolar lidelse. Men der er også andre faktorer, som spiller ind. For eksempel kan stressbelastninger fremprovokere en depressiv eller manisk episode hos mennesker, som i forvejen er disponeret for sygdommen.
