Artikel

Viden om skizotypi

Skizotypi er beslægtet med skizofreni, men det er en mildere sygdom med mindre alvorlige symptomer.

Ung kvinde med lyst hår sidder på gulvet i et hjørne, kigger nedad og ser eftertænksom eller trist ud.

Mennesker med skizotypi har svært ved at indgå i sociale sammenhænge og ved at tolke det, andre siger. Mange med skizotypi bruger så meget energi på at tænke over ting, som for de fleste andre er almindeligt eller ligegyldigt, at de bliver helt udmattede. Det kan være noget, folk har sagt til dem, eller situationer, de har været i.

Hvad er skizotypi?

Skizotypi er en psykisk sygdom, der er beslægtet med skizofreni. Men med et andet symptombillede, der mildere. Nogle har små og kortvarige psykotiske symptomer (mikropsykoser) som hallucinationer og vrangforestillinger, men ikke i samme grad som mennesker med skizofreni. Mennesker med skizotypi har tendens til at gruble og bekymre sig overdrevet meget – fx over, om andre har dårlige tanker om dem. Nogle mennesker med skizotypi har en forstyrret opfattelse af, hvem de selv er. Det kan komme til udtryk ved, at de føler sig fremmede i forhold til sig selv eller omverdenen.

Person med kort, krøllet hår iført en grå sweater står foran en hvid væg og kigger nedad.

Få råd til at støtte din kære

Bliv klogere på skizotypi og få værktøjer til, hvordan du kan hjælpe din kære

Symptomer på skizotypi

Skizotypi påvirker ens tanker, følelser og måde at opføre sig på. De mest almindelige symptomer er:

  • Mangelfulde eller indsnævrede følelser, følelseskulde
  • Excentrisk, sær eller aparte udseende eller adfærd
  • Mistroiskhed eller paranoide ideer
  • Overdrevne spekulationer – uden indre modstand
  • Usædvanlige sanseoplevelser, det kan være ift. oplevelser i kroppen
  • Mange har tendens til at isolere sig eller minimalt ønske om socialkontakt med andre.
  • Tankegang og tale kan fremstå vagt, metaforisk eller kunstigt
  • Mikropsykoser, fx med intense illusioner, hallucinatoriske oplevelser. Optræder typisk uden ydre provokation.

Behandling for skizotypi

Behandlingen for skizotypi er i vidt omfang den samme som for skizofreni men med væsentlig mindre medicin. Unge, der bliver ramt af sygdommen bliver ofte henvist til et såkaldt OPUS-forløb, hvor behandlingen typisk er en kombination af medicin, samtaleterapi og familiebaseret psykoedukation. For de fleste vil sygdommen vare ved hele livet. Men med den rigtige behandling kan de fleste lære at håndtere deres symptomer og få en god hverdag på trods af sygdommen.

Medicin

Den mest almindelige medicinske behandling er med antidepressiv eller antipsykotisk medicin. Doserne er betydeligt mindre end for mennesker med skizofreni.

Samtaleterapi

Målet med samtaleterapien er at hjælpe den ramte med at forstå symptomerne og ens egne reaktionsmønstre, og at blive bedre til at håndtere de sociale udfordringer, der følger med sygdommen.

Psykoedukation

Psykoedukation er undervisning, hvor man lærer om sygdommen og behandlingen. Det hjælper en med at opdage og håndtere symptomer. Psykoedukation har altid bedst effekt, hvis den også omfatter forældrene eller andre nære pårørende.

Andre artikler om skizotypi

Andre artikler om skizotypi

Bliv frivillig

Vil du gøre en forskel for pårørende til mennesker med psykisk sygdom – sammen med andre, der forstår?

Fire personer står sammen indendørs foran store vinduer og en murstensvæg, alle smiler og ser afslappede ud.
Samarbejde og inddragelse i mødet med voksenpsykiatrien

58,1 pct. af beskæftigede borgere 

med diagnosticeret psykisk sygdom er i beskæftigelse seks måneder efter diagnosen

Som pårørende til et barn med OCD følte jeg mig endelig forstået. Rådgivingen gav både genkendelse og håb – og mindede os om, at vi ikke er alene

Carsten Hovgaards fortælle om at være pårørende
mand og en ung kvinde krammer hinanden tæt. De ser begge alvorlige ud og står op ad en hvid væg.