I foråret foretog Bedre Psykiatri en undersøgelse af pårørendes oplevelse med inddragelse i psykiatrien. Den viste, at pårørende savner inddragelse, information og støtte.
Loven siger, at sundhedspersonalet gerne må tage imod information fra pårørende, og at de gerne må give generel, ikke-personlig, information til pårørende – uanset om der er givet samtykke til deling af information eller ej. Personalet må også gerne give råd om, hvordan pårørende selv kan få støtte og hjælp. Men det er der mange, der ikke er klar over og nogle steder bliver reglerne tolket så stramt, at det er svært for pårørende at bidrage til deres kæres behandling.
Nu er der godt nyt.
Bedre Psykiatri har været i dialog med Det Konservative Folkeparti, der straks forstod problemet og tog det med i Folketinget. De fik flertal for at få kigget på den vejledning, som de ansatte i sundhedsvæsenet arbejder efter, og se på, om den skal opdateres.
Det er ikke for at ændre reglerne om, at man som ansat i sundhedsvæsenet har tavshedspligt. Det er for at gøre det klart for personalet, hvad de gerne må og hvad de ikke må fortælle de pårørende.
Bedre Psykiatri har anbefalet at Ministeriet kigger til Norge, hvor loven ligner den danske meget. I psykiatrien i Norge har de gennem længere tid har arbejdet systematisk med pårørendeinddragelse og undervisning i de etiske problemstillinger, der ligger i, at man som patient kan forvente fortrolighed, men at de pårørende omvendt har en forventning om at blive inddraget, hvis de skal kunne støtte den, der er syg og hjælpe med at støtte op om behandlingen. De har rigtig gode resultater.
Ministeren skal melde tilbage til Folketinget, hvad de finder ud af, til efteråret.
