Mange pårørende oplever, at kommunens hjælp er mangelfuld – både hjælpen til den, der har en sygdom eller udviklingsforstyrrelse, og hjælpen til de pårørende. Her er råd til, hvad du selv kan gøre for at få mere ud af hjælpen fra kommunen.
Råd til at få bedre hjælp
Har du svært ved at få god hjælp i kommunen, så får du her en række råd til, hvad du selv kan gøre for, at hjælpen bliver bedre.
Sørg for, at sagsbehandleren har alle relevante oplysninger om den, sagen drejer sig om. Oplysningerne hjælper sagsbehandleren med at give din kære præcis den støtte, han eller hun har brug for. Er der fx noget konkret, personen ikke kan og har brug for hjælp til? Er der specifikke situationer, tidspunkter eller mennesker, som forværrer tilstanden?
Tag eventuelt initiativ til at invitere andre, der har oplysninger om personen, med til møderne – fx kontaktpersonen fra sygehuset.
Kommunens medarbejdere gør i langt de fleste tilfælde, hvad de kan for at sikre den bedst mulige hjælp til den, du er pårørende til. Det er værd at huske på, når man er uenig og måske frustreret eller ked af det.
Vær derfor åben overfor medarbejderens faglige viden og respektér, at han eller hun arbejder indenfor økonomiske og lovmæssige begrænsninger.
Husk, du kan klage
Det forhindrer ikke, at du kan være uenig og eventuelt klage over en afgørelse.
Når I kommunikerer skriftligt med kommunen, er det lettere at dokumentere, at I har søgt, hvad I har søgt om, og hvornår I har søgt. Det giver mulighed for at følge op, rykke for svar og eventuelt klage, hvis man ikke er tilfreds med afgørelserne. Forsøg derfor så vidt som muligt at søge støtten skriftligt og bed eventuelt om kvittering, når I har indsendt dokumenter, ansøgninger osv. Det kan være vigtigt i en eventuel klage.
Når I skal til møde på kommunen, så tænk personens situation igennem inden. Hvad ønsker I præcist at få ud af mødet? Lav gerne en beskrivelse af, hvad han eller hun har brug for hjælp og støtte til, og overvej hvilke tilbud I eventuelt vil takke ja eller nej til. Skriv det ned sammen med jeres spørgsmål – så er I godt klædt på til at få det bedste ud af mødet.
Bed altid om at få kommunens afgørelser på skrift. Så kan du læse begrundelsen bag afgørelsen, og du ved præcist, hvad du skal tage højde for, hvis du overvejer at klage. Klag, hvis I er uenige.
På den måde får I genvurderet afgørelsen og evt. ændret den eller får Ankestyrelsen til at behandle sagen. Husk at få samtykke til at klage, hvis du ikke selv er part i sagen.
Hvis kommunen træffer afgørelser, som du og din kære ikke er enige i, kan I klage. Vær opmærksom på, at afgørelser fra kommunen har en klagefrist på fire uger, som man skal overholde for at få vurderet sin klage.
Send først klagen til dem, der har truffet afgørelsen. Hvis de fastholder afgørelsen, skal de sende klagen videre til ankestyrelsen.
Få rådgivning fra DUKH
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan rådgive jer om, hvordan man skriver en klage. Alle kan ringe eller skrive til DUKH, og det er gratis.
Det kan hjælpe at tale med andre, som også har prøvet at søge hjælp i kommunen. Det kan give indsigt, overblik og forståelse. Brug for eksempel Bedre Psykiatris lokale netværks- og samtalegrupper. Her er pårørende og frivillige med, som har været igennem de samme udfordringer som dig, og som kan være gode at tale med og få råd fra.
Find din lokalafdeling og hør om mulighederne.
Du kan også få hjælp i Bedre Psykiatris pårørenderådgivning, hvor der er ansat en socialrådgiver med mange års erfaring fra en kommune.
Husk at få samtykke
Der er meget klare regler for, hvornår du som pårørende kan gå med til møder, tale på vegne af den, der er syg, eller få indsigt i oplysninger om sagen.
Hvis den, som er syg, er fyldt 18 år, er det ham eller hende, der bestemmer, hvilken rolle du som pårørende kan spille i sagen med kommunen. Og du må kun få oplysninger i sagen, hvis din kære har givet samtykke til det.
Med en decideret fuldmagt kan du være såkaldt partsrepræsentant. Så kan du modtage informationer, tale og korrespondere på din kæres vegne og gå til møder med sagsbehandlere.
Du kan også få samtykke til at være med som bisidder. Som bisidder fungerer du som et ekstra sæt ører, der kan støtte personen til at få sagt de væsentligste ting og få spurgt ind til de ting, som måtte være uklare for ham eller hende.
For børn, som du har forældremyndighed over, er det anderledes. Er personen under 18 år, må forældre eller værge godt informeres og være part i sagen uanset hvad, da de har myndigheden over barnet.
Ingen samtykke – hvad nu?
Manglende samtykke er selvfølgelig nedslående, men husk, at afvisningen ikke behøver at udelukke dig helt. Personalet kan stadig være i dialog med dig og må gerne give dig generelle oplysninger om ting, som ikke er direkte relateret til din kære. Og uanset om der er givet samtykke, må du gerne kontakte personalet og fortælle om den, som er syg.
Få tilsendt vores kommuneguide
Det kan være tidskrævende og frustrerende at forstå kommunen og finde den rette hjælp og støtte. Vores guide hjælper med at give overblik
Hør podcast om kommunens hjælp
I Bedre Psykiatris podcast om kommunens hjælp kan du høre Bedre Psykiatris rådgiver Cecilie Sørensen og socialrådgiver Inge Louv give gode råd om, hvordan man lettest får den hjælp, man har brug for i kommunen. Lyt til podcasten her.
