Artikel

Hvordan ser fremtiden ud for mit barn?

Du har måske brugt måneder eller år på at komme igennem PPR, psykiatri og kommune. Du har kæmpet, spurgt, ventet og stået fast, fordi du ville sikre, at dit barn fik den rigtige støtte. Når der falder lidt ro på, spørger de fleste sig selv, hvad der skal ske, og hvordan fremtiden ser for deres barn.

kvinde krammer og trøster et barn med lyst hår, begge ser bekymrede ud i et lyst rum.

Der findes håb – også når vejen har været lang 

Ingen forløb er ens. Og mange forældre fortæller, at vejen gennem systemet har været præget af ventetid, fejl og frustrationer. Men husk på, at selv når hjælpen har været mangelfuld, får langt de fleste børn det bedre og lærer at leve med de udfordringer, de måske har.  

Det kan tage lang tid, og der kan være perioder, hvor alt står stille, eller hvor der er tilbageslag. Men prøv at bevare håbet. For mange børn er tiden og alderen i sig selv medvirkende til, at de lærer at håndtere deres udfordringer og begynder at få de bedre. 

Det handler sjældent om én bestemt indsats, én hændelse eller ét møde, men om summen af alt det, der bliver gjort. Med din vedholdenhed og hjælpen fra andre voksne, som forstår dit barns situation, og de rammer, I sammen får skabt, er der al mulig grund til håb om, at dit barn får et godt liv.  

dreng med blondt hår krammer en voksen, ser trist ud, mens han hviler hovedet på den voksnes skulder i et hjemligt miljø.

Forældreguide til børn i mistrivsel

I Bedre Psykiatris forældreguide om mistrivsel får du et overblik blandt andet PPR, PPV og udredning

Genvurdering – en mulighed for at sikre den bedste hjælp 

Uanset om dit barn har fået specialpædagogisk støtte eller hjælp i den almindelige undervisning, skal skolens beslutning tages op til genvurdering en gang om året. Skolelederen skal sammen med lærere, pædagoger og eventuelt PPR vurdere, om hjælpen fortsat passer til dit barns behov. 

Det kan være en tid med uro – især hvis I er glade for den støtte, der allerede virker. Men du kan også se det som en chance: en mulighed for at stoppe op og spørge, hjælper det stadig – eller har mit barn brug for noget andet for at udvikle sig videre? 

Hvis det er flere år siden, dit barn sidst blev vurderet i PPR, kan du bede om en opdatering. Det sikrer, at beslutningen bygger på det mest aktuelle billede af dit barns trivsel. 

Du og dit barn skal høres 

Skolelederen træffer beslutningen, men den skal ske i samråd med jer. Derfor er det en god idé at holde løbende kontakt med både lærerne og skolens ledelse. Det gør det lettere at justere støtten i tide – og skaber tryghed for både dig og dit barn. 

Afhængigt af støttetypen kan kommunen også være med i beslutningen. Du kan altid spørge skolen, hvordan genvurderingen foregår i jeres kommune. 

Et blik fremad 

I Bedre Psykiatri taler vi hver dag med forældre, som har stået, hvor du står nu. Mange af dem fortæller, at de i dag kan trække vejret lidt friere. At deres børn igen har fået lyst til at lære, grine og være sammen med andre. 

Andre artikler om mistrivsel

Andre artikler om mistrivsel

Bliv frivillig

Vil du gøre en forskel for pårørende til mennesker med psykisk sygdom – sammen med andre, der forstår?

Fire personer står sammen indendørs foran store vinduer og en murstensvæg, alle smiler og ser afslappede ud.
Samarbejde og inddragelse i mødet med voksenpsykiatrien

58,1 pct. af beskæftigede borgere 

med diagnosticeret psykisk sygdom er i beskæftigelse seks måneder efter diagnosen

Som pårørende til et barn med OCD følte jeg mig endelig forstået. Rådgivingen gav både genkendelse og håb – og mindede os om, at vi ikke er alene

Carsten Hovgaards fortælle om at være pårørende
mand og en ung kvinde krammer hinanden tæt. De ser begge alvorlige ud og står op ad en hvid væg.