Artikel

Refusion fra første sygedag

Sygedagpengelovens § 56-aftale: Refusion fra 1. sygedag til din arbejdsgiver

ældre par sidder ved et bord og lytter opmærksomt til en person, som taler til dem uden for billedet.

Din arbejdsgiver kan få refusion fra din første sygedag, hvis du er så belastet af din kæres sygdom eller udviklingsforstyrrelse, at du selv må sygemelde dig eller tage sygedage, og dit sygefravær derfor er væsentligt forøget. Det betyder, at din arbejdsgiver bliver kompenseret for noget af den løn, du har fået, da du var syg. Det kan for mange være en hjælp til at have mindre dårlig samvittighed over at melde sig syg, og det kan gøre dig mere tilpas i din arbejdssituation, selvom du har mange sygedage. Det kaldes en § 56-aftale.

§ 56-aftalen bliver mest brugt af mennesker, som selv har en diagnose og altså i mindre grad af pårørende. Men den kan være relevant for dig, hvis din pårørendesituation er så belastende, at du bliver syg – fx med PTSD, angst eller depression, og din risiko for sygefravær derfor er væsentligt forøget.

personer ser på papirer, med tekst: "Det med småt. En guide om dine muligheder og rettigheder i kommunen."

Dine muligheder og rettigheder

Som pårørende kan du have ret til hjælp hos kommunen som for eksempel kompensation for tabt arbejdsfortjeneste eller orlov med løn. Det kan være svært at overskue, hvilke muligheder, der er, og hvad de forskellige paragraffer giver ret til. Få tilsendt vores guide og få et overblik

Tre forhold skal være gældende

Du kan søge kommunen om en § 56-aftale efter sygedagpengeloven. Med en § 56-aftale kan din arbejdsgiver få refusion fra din første sygedag, hvis der er tale om en langvarig, tilbagevendende eller kronisk lidelse hos dig, som øger din risiko for fravær.

Tre forhold skal være gældende, for at du kan søge om § 56-aftale:

  1. Du skal have en kronisk eller langvarig lidelse. Det kan for eksempel være angst eller PTSD som en reaktion på din pårørendesituation.
  2. Din lidelse skal give dig betydeligt større risiko for sygefravær.
  3. Du skal have udsigt til mindst 10 sygedage inden for ét år på grund af lidelsen.

Hvis alle tre ting er gældende, skal kommunen indhente oplysninger fra dig, din læge og måske din arbejdsgiver for at vurdere og godkende aftalen. Aftalen bliver bevilget for to år ad gangen. Den kan ikke fornyes, hvis sygefraværet på grund af lidelsen ikke har medført mindst 10 sygedage det seneste år.

Lettere at tage de nødvendige sygefraværsdage

Med en § 56-aftale kan det blive lettere for dig at tage de sygefraværsdage, som din lidelse medfører. Med aftalen har du på forhånd talt med din arbejdsgiver om din lidelse og fået accept af de sygedage, den kan medføre. Samtidig gør aftalen, at din sygdom giver din arbejdsgiver færre udgifter. 

Andre artikler om hjælp i kommunen

Andre artikler om hjælp i kommunen

Bliv frivillig

Vil du gøre en forskel for pårørende til mennesker med psykisk sygdom – sammen med andre, der forstår?

Fire personer står sammen indendørs foran store vinduer og en murstensvæg, alle smiler og ser afslappede ud.
Samarbejde og inddragelse i mødet med voksenpsykiatrien

58,1 pct. af beskæftigede borgere 

med diagnosticeret psykisk sygdom er i beskæftigelse seks måneder efter diagnosen

Som pårørende til et barn med OCD følte jeg mig endelig forstået. Rådgivingen gav både genkendelse og håb – og mindede os om, at vi ikke er alene

Carsten Hovgaards fortælle om at være pårørende
mand og en ung kvinde krammer hinanden tæt. De ser begge alvorlige ud og står op ad en hvid væg.