PPR er en kommunal rådgivningsfunktion, der hjælper lærere, pædagoger og ledelse på skoler og i daginstitutioner med at tage stilling til, om barnet eller den unge har behov for støtte i institutionen eller skolen.
Undersøgelsen i PPR skal gennemføres, før skolen eller institutionen kan indstille til udvidet støtte til dit barn som for eksempel omfattende specialundervisning. Undersøgelsen i PPR kan også være første skridt på vejen mod udredning i psykiatrien. Det vil sige vurdering af, om dit barn har en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse.
Indstillingen til PPR
Det er formelt set dit barns klasselærer, der skriver indstillingen, som skolelederen så videresender til PPR. I PPR tager de stilling til, hvordan PPR-undersøgelsen skal gennemføres.
Inden et barn kan blive indstillet til undersøgelse i PPR, skal skolen have forsøgt at løse udfordringerne i den almindelige undervisning. Derfor skal skolen i indstillingen ikke kun beskrive, hvilke udfordringer dit barn har. Skolen skal også beskrive, hvordan skolen har forsøgt at løse dem.
I Bedre Psykiatris forældreguide om mistrivsel får du et overblik blandt andet PPR, PPV og udredning. Du kan også læse om støtte i skolen, dit barns rettigheder i kommunen og overgangen til voksenlivet
Jo mere præcis og udførlig indstillingen er, jo bedre kan PPR vurdere, om der er behov for at sætte gang i en undersøgelse. Og du kan hjælpe klasselæreren og skolelederen med at få lavet den bedst mulige indstilling. Du ved formentlig bedre end skolen, hvordan dit barn har det i sin hverdag, hvordan skolegangen påvirker dit barns liv uden for skolen, og hvordan dit barn har udviklet sig.
Information og kontakt til skolen
Det kan være svært at vurdere, hvor meget og hvor lidt information, du skal give videre til skolen. Men fortæl generelt hellere for meget end for lidt. Så sikrer du, at vigtige oplysninger om dit barn ikke bliver udeladt. Klasselærer og skoleleder kan selv sortere i informationerne.
Det er ofte en god idé, allerede fra begyndelsen at aftale med skolen, hvem du skal have den løbende kontakt med. Det vil højst sandsynligt være dit barns klasselærer, men ikke altid. Det gør det nemmere for dig, hvis du ved, hvem du skal være i dialog med. Det gør det også nemmere for skolen, at én person står for den løbende kontakt til dig.
