Artikel

Selvmordstanker: Her kan I søge hjælp

Her kan du finde råd til, hvor I kan søge hjælp, hvis den, du er pårørende til, har selvmordstanker.

Kvinde står i køkkenet, ser bekymret ud og taler i telefon, iført en hvid stribet skjorte og blå jeans.

Det bedste, du kan gøre for en selvmordstruet person, er at sikre, at han eller hun får professionel hjælp. Og det er vigtigt, at du som pårørende holder fast og insisterer på at søge hjælp.

Intensiteten af selvmordstankerne afgør, hvilken hjælp der skal søges. Hvis det er svært at vurdere, så fortæl det videre til nogen, der kan handle på det. Forsøg i første omgang egen læge eller vagtlægen.

Hvis situationen er akut

Psykiatrisk akutmodtagelse har døgnåbent. Kontakt dem, hvis selvmordstankerne blusser op, og du er nervøs for, om personen gør alvor af dem. Du kan kontakte akutmodtagelsen telefonisk og få en vurdering eller tage direkte ind på afdelingen.

Hvis personen nægter at tage imod hjælp, kan du kontakte egen læge, vagtlægen eller politiet på 114.

Hvis den, du er pårørende til, er i gang med et selvmordsforsøg og fx har taget en overdosis medicin, så ring til alarmcentralen på 112.

Selvmordsforebyggende klinikker

Selvom situationen ikke er akut, skal I stadig tage selvmordstankerne alvorligt. Og der er mulighed for at få hjælp i psykiatrien til at undgå, at selvmordstankerne tager til.

Hver region har selvmordsforebyggende klinikker. Nogle steder skal man henvises fra egen læge, og andre steder kan man selv henvende sig. Hvis I henvender jer i den psykiatriske akutmodtagelse, som vurderer, at selvmordstankerne ikke er akutte, kan de også henvise videre til behandling på en selvmordsforebyggende klinik.

Søg på jeres region og selvmordsforebyggelse på Google. Her kan I finde den relevante afdeling og læse, hvilke retningslinjer der gælder.

Rådgivning om selvmordstanker

Hvis I ikke er på et akut stadie, og personen er til at tale med, kan I kontakte rådgivningstilbuddet Livslinien. Her kan han eller hun tale med professionelle rådgivere, som er specialister i at hjælpe mennesker med selvmordstanker og deres pårørende.

Livslinien kan kontaktes på telefon 70 201 201.

Andre artikler om diagnoser

Andre artikler om diagnoser

Bliv frivillig

Vil du gøre en forskel for pårørende til mennesker med psykisk sygdom – sammen med andre, der forstår?

Fire personer står sammen indendørs foran store vinduer og en murstensvæg, alle smiler og ser afslappede ud.
Samarbejde og inddragelse i mødet med voksenpsykiatrien

58,1 pct. af beskæftigede borgere 

med diagnosticeret psykisk sygdom er i beskæftigelse seks måneder efter diagnosen

Som pårørende til et barn med OCD følte jeg mig endelig forstået. Rådgivingen gav både genkendelse og håb – og mindede os om, at vi ikke er alene

Carsten Hovgaards fortælle om at være pårørende
mand og en ung kvinde krammer hinanden tæt. De ser begge alvorlige ud og står op ad en hvid væg.