Vigtig milepæl for Bedre Psykiatris næstformand

Ebbe Henningsen, en bærende kraft i Bedre Psykiatris historie, fejrer i de her dage 25-års jubilæum som medlem af foreningens landsbestyrelse.

Tre personer står sammen, én holder en bog. De smiler, og baggrunden er en hvid teltvæg.

Ebbe Henningsens engagement begyndte i 1997 – kun fem år efter Bedre Psykiatris stiftelse. Fra 2002 til 2014 var han foreningens landsformand, og siden da har han været næstformand.

Under Ebbes ledelse har Bedre Psykiatri udviklet sig til en kraftfuld organisation med et solidt landsdækkende netværk af frivillige og et professionelt sekretariat. I Ebbes tid som medlem af Landsbestyrelsen har opfattelsen af pårørende gennemgået en grundlæggende forandring. I 90´erne, da Ebbes egen datter blev syg, blev pårørende stadig overset og i mange tilfælde var de direkte uønskede. Sådan er det ikke længere. Ingen er længere i tvivl om, hvor vigtige de pårørende er, og mange pårørende har heldigvis fået gode muligheder for fællesskab og inddragelse. Den udvikling, har Ebbe været en af landets vigtigste drivkrafter bag.

Ebbes personlige erfaring som pårørende har givet ham et unikt perspektiv på de udfordringer, som mange står overfor. Hans datters kamp mod sygdom har været en konstant påmindelse om nødvendigheden af støtte og forståelse.

Ebbe er fantastisk vellidt i hele foreningen. Hans ord bærer vægt, og hans stemme bliver hørt med respekt. Hans dedikation og lederskab har været afgørende for Bedre Psykiatris transformation og en værdifuld støtte for pårørende i hele landet.

Andre nyheder

Andre nyheder

Bliv frivillig

Vil du gøre en forskel for pårørende til mennesker med psykisk sygdom – sammen med andre, der forstår?

Fire personer står sammen indendørs foran store vinduer og en murstensvæg, alle smiler og ser afslappede ud.
Samarbejde og inddragelse i mødet med voksenpsykiatrien

58,1 pct. af beskæftigede borgere 

med diagnosticeret psykisk sygdom er i beskæftigelse seks måneder efter diagnosen

Som pårørende til et barn med OCD følte jeg mig endelig forstået. Rådgivingen gav både genkendelse og håb – og mindede os om, at vi ikke er alene

Carsten Hovgaards fortælle om at være pårørende
mand og en ung kvinde krammer hinanden tæt. De ser begge alvorlige ud og står op ad en hvid væg.