Artikel

Hvor kan jeg få støtte som pårørende?

Her får du et overblik over nogle af de muligheder, du som pårørende har for at få rådgivning og støtte.

Tre voksne mennesker sidder sammen i en lys indendørs sal, ser koncentrerede ud, som om de deltager i en samtale eller møde.

Hvor går man hen og får hjælp, når man er pårørende til et menneske med psykisk sygdom? Det spørgsmål stiller mange sig selv, for det er desværre langt fra alle, der bliver informeret om mulighederne for støtte til pårørende, når den psykiske sygdom rammer.

Der findes heldigvis flere tilbud, som er rettet specifikt mod pårørende. Her kan du finde nogle af dem:

Bedre Psykiatri rådgiver pårørende til mennesker med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelser. Rådgivningen består af psykologi-, sundheds- og socialfaglige rådgivere, som alle har stor erfaring i at hjælpe pårørende og kender til de udfordringer, der fylder, når man er tæt på en med psykisk sygdom.

Her kan du få hjælp til alt fra at passe på dig selv og håndtere dine svære følelser, til hvordan I får den bedste hjælp i kommunen eller i psykiatrien.

Kontakt rådgivningen.

Bedre Psykiatris lokalafdelinger arrangerer samtalegrupper, pårørendecafeer, foredrag og meget andet. Her kan du møde og udveksle erfaringer med andre, som er i samme situation som dig selv.

De lokale frivillige kan desuden ofte vejlede dig om, hvilken hjælp du kan få i lokalområdet.

Find din lokalafdeling.

Pårørendekurset er et gratis undervisningsforløb for forældre, ægtefæller og andre nære pårørende til mennesker med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse. Kurset hjælper dig med at forstå sundhedsvæsenet og psykisk sygdom og ruster dig til at håndtere de mange udfordringer, du møder som pårørende.

Læs mere om kurset og tilmeld dig her.

Som forælder til et barn eller en ung i psykiatrien kan ansvaret føles stort, men du står ikke alene.

Læs mere her.

Nogle kommuner har en medarbejder ansat til at hjælpe pårørende med at finde rundt i kommunens tilbud. Det kan hedde en pårørendevejleder, -konsulent, -koordinator eller andet. Det kan være en stor hjælp for pårørende, der er tvunget til at bruge tid på at koordinere og finde rundt i kommunens tilbud.

Kurser som støtte til pårørende

Nogle kommuner kan også tilbyde kurser for pårørende eller hjælpe med at finde frem til hjælp og støtte fra frivillige foreninger. Søg på din kommunes hjemmeside efter hjælp til pårørende eller ring til kommunen og spørg, hvilke muligheder der er.

Hvilken hjælp, du som pårørende kan få i psykiatrien, afhænger af, hvilken region du bor i. Nogle psykiatriske afdelinger tilbyder for eksempel psykoedukation, hvor du som pårørende kan få viden om den psykiske sygdom og undervisning i at håndtere den specifikke diagnose.

Der kan være stor forskel på tilbuddet fra region til region. Find hjælp i din region her:

Du kan få meget mere viden og vejledning om pårørendes typiske problemstillinger her i vores digitale rådgivningsunivers.

Få overblik over forskellige rådgivningstilbud

Der findes mange forskellige rådgivningstilbud. Og det kan være svært at få overblik over, hvilke tilbud der kan rådgive i konkrete situationer. Vi har derfor samlet en række rådgivningstilbud, som kan være relevante for dig som er pårørende til en med psykisk sygdom.

Kvinde med langt hår sidder indendørs og læser en bog med titlen "Forældreguide" på forsiden. Hun ser afslappet og tilfreds ud.

Håndbog for pårørende

Pårørendeguide – håndbog for pårørende hjælper dig med at finde rundt i systemet, få det, du har ret til, passe på dig selv og meget mere

Tilskud til psykologhjælp kan være en stor støtte til pårørende

Som pårørende har du mulighed for at få tilskud til psykologhjælp til dig selv. Det er et offentligt tilbud og kræver en henvisning fra din læge. Henvisning giver dog ikke gratis psykologhjælp. Tilskuddet er 60% af regningen, og egenbetalingen er derfor 40%.

Kontakt din læge og fortæl om din situation for at få en henvisning.

Det er kun nogle psykologer, som kan tage imod klienter med henvisning, og der kan derfor være lang ventetid, hvis du vil benytte dig af henvisningen.

Du kan også tjekke dine private forsikringer for at se, om der ydes tilskyd til psykologhjælp derigennem.

Du kan læse mere om det på sundhed.dk.

Find en oversigt

Du kan bruge siden Psykologer i Danmark, hvor du kan finde en oversigt over alle landets psykologer og sortere ud fra forskellige kriterier. For eksempel om de har erfaring med pårørende til mennesker med psykisk sygdom, hvor i landet de befinder sig, og om de har tilskudsordning.

Andre artikler om pårørendeliv

Andre artikler om pårørendeliv

Bliv frivillig

Vil du gøre en forskel for pårørende til mennesker med psykisk sygdom – sammen med andre, der forstår?

Fire personer står sammen indendørs foran store vinduer og en murstensvæg, alle smiler og ser afslappede ud.
Samarbejde og inddragelse i mødet med voksenpsykiatrien

58,1 pct. af beskæftigede borgere 

med diagnosticeret psykisk sygdom er i beskæftigelse seks måneder efter diagnosen

Som pårørende til et barn med OCD følte jeg mig endelig forstået. Rådgivingen gav både genkendelse og håb – og mindede os om, at vi ikke er alene

Carsten Hovgaards fortælle om at være pårørende
mand og en ung kvinde krammer hinanden tæt. De ser begge alvorlige ud og står op ad en hvid væg.